Museer og teatre
Se overblikket over Frederiksbergs museer og teatre.
FREDERIKSBERGMUSEERNE
Frederiksbergmuseerne består af STORM, Bakkehuset, Møstings og Cisternerne. Alle fire museer ligger i indbyrdes gåafstand og bindes sammen af Frederiksbergs to smukke parker; Søndermarken og Frederiksberg Have.
STORM
STORM er Frederiksbergmuseernes samlede museum for humor og satire. På STORM får du et underholdende indblik i humorens og satirens betydning – historisk og i dag. Der er skiftende udstillinger i stueetagen, og på museets førstesal kan du opleve Storm P.s forunderlige univers.
Frederiksberg Runddel
Åbent: Tirsdag-fredag kl. 11-18. Lørdag-søndag kl. 11-17. Entré.
Tlf. 38 86 05 00, STORM - Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne
Bakkehuset
I de første årtier af 1800-tallet summede Bakkehuset af liv og samtaler hos ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek, som åbnede deres hjem for tidens forfattere, kunstnere og videnskabsfolk. Koryfæer som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, H.C. Ørsted, N.F.S. Grundtvig, B.S. Ingemann, Johan Ludvig Heiberg og mange flere kom i hjemmet og bidrog alle på hver deres måde til stedets unikke stemning og historie.
Bakkehuset er et autentisk guldalderhjem og sammen med den omkringliggende have giver museet et stemningsfuldt indblik i 1800-tallets livsformer og indretning.
Rahbeks Allé 23.
Åbent: Tirsdag-fredag kl. 11-18. Lørdag-søndag kl. 11-17. Særrundvisninger kan arrangeres. Entré.
Tlf. 33 31 43 62, Bakkehuset - Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne
Cisternerne
Cisternerne er en underjordisk kunsthal i det over 140 år gamle vandreservoir under Søndermarken.
Hvert år skaber en internationalt anerkendt kunstner eller arkitekt en udstilling særligt til Cisternernes underjordiske rum – en udstilling, der vækker alle sanser og spiller sammen med Cisternernes helt særlige arkitektur, klima, stemning og historie.
Søndermarken overfor Frederiksberg Slot.
Åbent: Tirsdag – søndag kl. 11-18. Torsdag kl. 11-20. Mandag lukket. Cisternerne er lukket i dec., jan. og feb., dog åbent efter aftale. Særrundvisninger kan arrangeres. Entré.
Tlf. 30 73 80 32, Cisternerne - Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne
Møstings
Møstings er en lille kunsthal smukt placeret ved Frederiksberg Have. Her kan du opleve skiftende udstillinger med samtidskunst.
De smukke herskabelige 1800-tals stuer med højt til loftet, lysekroner og udsigt til Andebakkesøen og Frederiksberg Have er markante udstillingslokaler, som de udstillende kunstnere indtænker og forholder sig til i de skiftende udstillinger.
Andebakkesti 5.
Åbent: Tirsdag-fredag kl. 11-18. Lørdag-søndag kl. 11-17. Lukket i juli. Fri entré
Tlf. 69 13 80 90, Møstings - Frederiksbergmuseerne Frederiksbergmuseerne
Musikmuseet
Museets samling omfatter musikinstrumenter fra Europa, Asien og Afrika fra 1500-tallet og frem til vor tid. Samlinger omfatter også et omfangsrigt bibliotek, arkiv og billedsamling.
Rosenørns Allé 22.
Åbent: Museet er åbent for individuelt besøgende i udvalgte ferier (se hjemmeside). Museet er åbent for forud bookede grupper inden for undervisning og rundvisninger
Tlf. 4120 6271, Musikmuseet i København - musikkens verden (natmus.dk)
FREDERIKSBERGS TEATRE
Området omkring Frederiksberg Allé har med de mange teatre og caféer sin helt egen charme. På Frederiksberg Allé er der ved Café Promenaden Frederiksbergs egen Walk of Fame med teaterflisen, der nedlægges hvert år. Der er fliser for blandt andre Niels Olsen, Thomas Eje, Sidse Babett Knudsen, Iben Hjejle, Mads Mikkelsen, Peter Mygind, Bodil Udsen, Anders W. Berthelsen, Nikolaj Lie Kaas, Ghita Nørby, Søren Pilmark, Anders Matthesen, Ulf Pilgaard, Lars Mikkelsen, Lisbeth Dahl, Birthe Neumann, Trine Dyrholm og Bodil Jørgensen.
Betty Nansen Teatret
Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C
Billetter: Tlf. 33 21 14 90, bettynansen.dk
C:NTACT
Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C
Billetter: Tlf. 26 31 20 52, Forside - C:NTACT (contact.dk)
Aveny-T
Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C
aveny-t.dk
Riddersalen
Allégade 7-9, 2000 Frederiksberg
Billettelefon: Tlf. 38 87 87 10, riddersalen.dk
One And Only Musical Teater
Nyvej 17 B, 2. sal tv., 1851 Frederiksberg C
oneandonlymusicalteater.dk