På med skøjterne - skøjtebanen på Frederiksberg Runddel vender tilbage
Frederiksberg Runddel ved indgangen til Frederiksberg Have forvandles igen i år til en skøjtebane, hvor du kan udfolde dig på isen hele vinteren.
Skøjtebanen forventes at være åben fra den sidste lørdag i november og frem til den sidste søndag i februar, forudsat at vejret tillader det, og at temperaturerne er lave nok til at opretholde et sikkert og solidt islag.
Der er fri adgang til skøjtebanen hele døgnet. Du kan medbringe dine egne skøjter eller leje et par skøjter i skøjteudlejningen frem til en time inden lukketid.
Skøjtebanen på Frederiksberg Runddel
Hvor: Frederiksberg Runddel ved indgangen til Frederiksberg Have
Hvornår: Fra den 30. november 2024 til den 23. februar 2025 (afhængigt af vejret)
Fri entré