Oplev Frederiksberg med ny lydvandring
Hvis du vil lære Frederiksberg lidt bedre at kende, så kan du nu tage på en selvguidet lydvandring rundt til byens grønne oaser, kulturperler og det lokale handelsliv.
Konceptet hedder Frederiksberg Local Walk, og via den kan du få et unikt indblik i historien bag og betydningen af flere af Frederiksbergs fede oplevelser og byrum.
Frederiksberg Local Walk er en 5,3 km selvguidet tur med historiske lydfortællinger, der guider dig rundt i Frederiksbergs handelsliv, grønne oaser samt restaurations- og kulturtilbud.
Turen er gratis og udviklet i samarbejde med Copenhagen Visitor Service og virksomheden Storyhunt.
Lydvandringen findes på både dansk og engelsk.