Gå til hovedindhold
BYLIV

Kom med til Sankthans i Frederiksberg Have

Vær med til at skyde sommeren i gang, når vi traditionen tro fejrer Sankthans i Frederiksberg Have den 23. juni.

3. jun. 2026

Indhold

    Tirsdag den 23. juni inviterer vi traditionen tro til sankthansaften i Frederiksberg Have. Det fejres som sædvanligt med et stort program for både store og små. 

    For børnene vil der klokken 16.00-18.00 være underholdning og musik ved legepladsen. Klokken 17.30 vil der være en børnevenlig sankthansbål-ceremoni, hvor Midsommervisen synges, og et ufarligt sankthansbål af lys, røg og cellofanpapir bliver "tændt".

    På Slotsplænen kan du fra klokken 18.00-23.00 opleve loungemusik, fællessang, koncert med Lucky Lo, bål og båltale ved Niels Krause-Kjær - alt sammen ledt af konferencier Morten Hemmingsen.

    Bålet tændes klokken 21.30 🔥

    Vi glæder os til at se jer til denne hyggelige Frederiksberg-tradition.

    Sankthans i Frederiksberg Have

    Tid: Tirsdag den 23. juni klokken 16.00-23.00

    Sted: Frederiksberg Have

    Fri entré.

    Se programmet for Sankthans i Frederiksberg Have