Sommerdans samler Frederiksberg under åben himmel
Hen over sommeren kan du se frem til en række stemningsfulde danseaftener under åben himmel, når der er sommerdans på John Winthers Plads hver tirsdag aften.
Sommerdans på Frederiksberg finder sted hver tirsdag kl. 18-21 fra den 2. juni til den 4. august og byder på både undervisning og fri dans i hyggelige omgivelser.
Alle er velkomne, uanset niveau, og deltagelse er gratis.
Aftenerne indledes med begynderundervisning i forskellige dansestilarter fra hele verden, hvorefter DJ’s sørger for musik til fri dans. Programmet spænder bredt og inkluderer blandt andet swing, salsa, afrobeat, tango, folkedans, linedance og boogie woogie.
Arrangementerne foregår på John Winthers Plads, hvor et stort udendørs dansegulv danner rammen om fællesskab, bevægelse og sommerstemning. Ved kraftig regn kan arrangementerne blive aflyst, hvilket oplyses via Facebook.
Sommerdans på Frederiksberg er et samarbejde mellem Global Generation og Frederiksberg Kommune og er en del af et større sommerprogram med aktiviteter i området. Initiativet har til formål at bringe mennesker sammen gennem musik og dans – og skabe liv og glæde i byens rum.
Program
