Gå til hovedindhold
BYLIV

Sidste chance for en tur på Frederiksberg Loppetorv

Har du endnu ikke nået en tur forbi loppetorvet på John Winthers Plads i år? Så er det nu, du skal slå til. Sidste loppedag i denne omgang er lørdag den 17. oktober.

28. sep. 2026

Indhold

    På Frederiksberg Loppetorv kan du finde alt fra vintagefund og boliginteriør til bøger, legetøj, tøj og samlerobjekter.

    Her er der noget for både dedikerede loppemarkedsjægere og dem, der bare nyder en hyggelig dag under åben himmel.

    Snart pakker stadeholderne sammen for sæsonen, og dermed er det sidste chance for at gå på opdagelse blandt spændende loppefund, unikke genbrugsskatte og gode historier.

    Så tag familie, venner eller naboen under armen og kig forbi, inden sæsonen slutter lørdag den 17. oktober. 

    Frederiksberg Loppetorv

    Tid: Hver lørdag klokken 9-15 indtil 17. oktober 2026

    Sted: John Winthers Plads bag Frederiksberg Rådhus

    Læs mere om Frederiksberg Loppetorv