Oplev pride paraden på Frederiksberg
Lørdag den 15. august fejrer vi mangfoldigheden, når Copenhagen Pride Paraden afgår fra Frederiksberg Rådhus.
Hele ugen står Frederiksberg i regnbuens tegn, når Copenhagen Pride fylder byen med fest, farver og mangfoldighed.
Ugen kulminerer lørdag den 15. august med Pride-paraden, som starter på Frederiksberg Rådhusplads. I den forbindelse vil flere veje være lukkede, og busserne vil køre ad andre ruter.
Paraden afgår kl. 13.00 og følger en rute langs Allégade, Frederiksberg Allé, Vesterbrogade, Hammerichsgade, Jarmers Plads og Vester Voldgade, inden den slutter ved Københavns Rådhus / Pride Square.
Du finder mere information om de trafikale ændringer på frederiksberg.dk/vejarbejde.
God Pride-uge, Frederiksberg!