Strøm Festival er tilbage
Den elektroniske musikfestival Strøm er tilbage fra den 3. til den 7. september.
)
Strøm har afholdt koncerter på usædvanlige steder i byrummet siden 2006, blandt andet i Cisternerne, i Frederiksberg Svømmehal og i Frederiksberg Rådhus’ klokketårn, og i år lover arrangøren også, at der vil være masser af overraskende lokationer på programmet i år, hvor man ikke normalt hører elektronisk musik.
Du vil blandt andet kunne opleve nykomponerede elektroniske værker i Lydbrøndene på Solbjerg Plads og komme til de legendariske kørende koncerter i metroen, Trans Metro Express, hvor danske elektroniske musikere komponerer musik til metrostrækningerne og fremfører musikken live i det kørende metrotog.
Det fulde program kan ses på strm.dk.