Gå til hovedindhold

Biblioteket lancerer podcast om højtlæsning til forældre

Vil du bruge sommerferien på at blive bedre til at læse højt for dine børn, så er der hjælp at hente i Biblioteket Frederiksbergs nye podcast ”Højt at læse”.

5. jul. 2021

Indhold

    Hvor skal man starte? Hvornår kan man starte? Hvad skal man læse? Kort sagt: Hvordan læser man overhovedet højt for børn? Det er nogle af de spørgsmål, der bliver stillet i podcasten ”Højt at læse”.

    Værten, Lærke, er børnekulturformidler på Biblioteket, og i hvert afsnit får hun besøg af en gæst, som ved en ting eller to om højtlæsning.

    Podcasten kan findes på kanalen Lyd fra Børnebiblioteket og på Bibliotekets hjemmeside.    

    I det første afsnit har Lærke fået besøg af forfatteren Anne Sofie Hammer, som bl.a. står bag de elskede højtlæsningsbøger om Villads fra Valby. Hun har nogle interessante pointer om især forældrenes rolle – og at man gerne må have det sjovt, når man læser højt. Lyt med og bliv klogere på, hvad højtlæsning egentlig kan – og hvad flyvefisk på Vesterbro har med højtlæsning at gøre.