Sidste chance for at opleve Kimsooja i Cisternerne

Har du ikke oplevet udstillingen ’Weaving the light’ endnu, så er den 30. november din sidste chance.

30. okt. 2023

Indhold

    I en omfattende installation forvandler Kimsooja Cisternerne til et foranderligt univers, hvor lyset som farvestrålende penselstrøg på transparente lærreder bryder med mørket.

    Værket er skabt af lysbrydende film opsat på paneler, der lader lyset passere gennem mikroskopiske overflader af horisontale og vertikale prismer.

    Lysstrålerne spaltes i alle regnbuens farver, som dynamisk væver sig ind og ud af de underjordiske søjlegange.

    Åbningstider:

    Tirsdag-søndag: 11-18
    Torsdag: 11-20
    Mandag lukket

    Læs mere på Cisternernes hjemmeside