Lilja Scherfig om litteratur og lidenskab

Fik du ikke læst interviewet med Lilja Scherfig i det seneste By & Kultur magasin, kan du læse den her. Lilja har meget på hjerte og hjertet er stort.

Når følelserne får frit spil

Vi er fulde af ild og lidenskab alle sammen, mener forfatteren Lilja Scherfig. Og lidenskaben ses tydeligt i hendes bøger - om hovedpersonen så slår ræve ihjel eller forelsker sig hovedkulds i en cirkusartist. Her fortæller Lilja Scherfig bl.a. om, hvorfor lidenskaben er så vigtig i litteraturen.

Af Thora Bruun.

I den lyse lejlighed på Frederiksberg er der friske blomster i vaserne, hylder proppet med bøger og farverige malerier på væggen. I hjørnet på skrivebordet står der en lille hvid mac, og det er forfatteren Lilja Scherfigs redskab til at formidle sine historier til resten af verden.

Som barnebarn af Hans Scherfig ligger det kreative gen i familien. Lilja Scherfig har været forfatter i otte år, og senest har hun udgivet bogen Bobolina, der handler om en ung pige i cirkus. Forfatteren har også en lang række bøger med illustratoren Otto Dickmeiss bag sig.
 
By og Kultur har mødt Lilja til en snak om sit forfatterskab og måde at arbejde på.

Hvor henter du inspiration fra?
Fra mit liv, jeg har store ører, jeg lytter og observerer. Jeg har oplevet mange underlige ting i mit liv, og mødt mange mærkværdige mennesker, og alle de indtryk bliver brugt. Intet er på den måde spildt.

Hvordan arbejder du?
Jeg skriver på, hvad der dukker op. Jeg redigerer ikke i begyndelsen. Kommer der pludselig en kniv på bordet, så lader jeg den ligge. Jeg har ikke en klar disposition for mine historier, men jeg har selvfølgelig en grundidé. Først senere i processen går jeg ind og redigerer.

Hvad er det bedste ved at skrive?
At skrive!  Og selvfølgelig også, at jeg kan være med til at inspirere folk, der læser mine bøger. Min sidste bog Bobolina henvender sig til unge piger, også de vilde piger, de ikke-pæne piger. Jeg vil gerne sige til dem ”det er okay at være anderledes, det er du ikke alene om!”. Hvis man på den måde kan inspirere, så er det fantastisk!

Hvad er det værste ved at skrive?
For mange vil det måske være det værste at være så meget alene, men ikke for mig. Jeg er vokset op i en kunstmalerfamilie, de nød at stå på en mark og male hver især. Jeg elsker også at være alene, når jeg arbejder, men SÅ skal der også ske noget, og derfor elsker jeg at bo på Frederiksberg.

 

Der er store følelser på spil i din litteratur. Hvorfor?
Ja, det er de store følelser som hævn, lidenskab, død, forelskelse. De følelser, der kan ændre ens liv med et snuptag. Mange følelser er stadig tabu i vores samfund. Det er her litteraturen kan hjælpe, fordi den kan vise, at der er andre, der også kæmper skøre vilde kampe. Det er løgn, at vi kan gå igennem livet uden at græde, og det er løgn, at piger er pæne. Vi har også lyst til at rive hovederne af hinanden. Vi er fulde af ild og lidenskab alle sammen. Vi er civiliserede aber