Gå til hovedindhold
BEVÆGELSE

Kom til åbningen af Frederiksberg Svømmehal

Nu er Frederiksberg Svømmehal klar til at byde velkommen igen. Genåbningen bliver fejret med fribilletter de tre først åbningsdage og flere festlige arrangementer i uge 25.

11. jun. 2024

Indhold

    Den officielle genåbning af Frederiksberg Svømmehal finder sted mandag den 17. juni klokken 12.00 foran svømmehallen. Her vil borgmester Michael Vindfeldt markere genåbningen, og der vil være taler og musikalske indslag. 

    Lørdag den 22. juni klokken 11.00-15.00 bliver genåbningen af den historiske svømmehal fejret ved et arrangement foran svømmehallen, hvor der vil være en række familieaktiviteter, som tager udgangspunkt i den elskede svømmehal. 

    Der vil være mulighed for at bestille fribilletter for badende gæster til Frederiksberg Svømmehal til mandag den 17., tirsdag den 18., og onsdag den 19. juni efter først til mølle-princippet. Du kan bestille billetter på frederiksbergbadene.frederiksberg.dk.  

    Det kræver ikke billet at deltage ved den officielle åbning den 17. juni kl. 12.00 eller ved de festlige begivenheder på Helgesvej lørdag den 22. juni foran svømmehallen.

    Program for genåbningen af Frederiksberg Svømmehal

    Åbningen af Frederiksberg Svømmehal bliver fejret over flere dage, og Frederiksberg Kommune inviterer hele byen til at tage del i at fejre genåbningen af svømmehallen.

    • Officiel åbning mandag den 17. juni kl. 12.00-12.30:
      Frederiksberg Svømmehal genåbner ved officielt snoreklip og tale ved borgmester Michael Vindfeldt (S) foran svømmehallen. Der vil samtidig være musikalske indslag fra Musikhøjskolen. Bassinerne åbner klokken 12.30. Book din fribillet på svømmehallens hjemmeside. Se program
    • Åbningsfest lørdag den 22. juni kl. 11.00-15.00:
      Hele byen inviteres til at fejre genåbningen af den historiske svømmehal. På Helgesvej foran svømmehallen vil der være en lang række familieaktiviteter. Her vil man for eksempel kunne opleve quiz med præmier fra svømmehallen, mosaik-workshop hvor du kan lave din egen Lundstrøm-inspirerede mosaik, science-workshop, introduktion til babysvømning og meget mere. Se program 

    Fribilletter til de første tre åbningsdage

    Du kan bestille fribilletter til Frederiksberg Svømmehal til mandag den 17., tirsdag den 18., og onsdag den 19. juni efter først til mølle-princippet.

    Bestil på frederiksbergbadene.frederiksberg.dk.