Kom i julestemning på Biblioteket
Igen i år kan du besøge ”Grantræets Jul” på Hovedbiblioteket og hente både hyggelige julebøger og poetisk julestemning.

I eventyret om Grantræet møder du det utilfredse grantræ, der slet ikke huskede at nyde sin allerlykkeligste dag – fordi det havde travlt med at brokke sig!
På biblioteket kan du være med til at give grantræet en masse gode juleoplevelser – måske glemmer det helt at brokke sig over larmende børn og manglende opmærksomhed…
Du kan blandt andet glæde dig til:
- Højtlæsninger: Hver lørdag kl. 10.30 fra 25. november og indtil den 16. december.
- Klip julepynt: Du kan også hjælpe med at pynte træet fint, eller klippe en silhuet til dit eget juletræ at tage med hjem i vores krea-hjørne.
- Workshops: To lørdage i december er der workshop med Papirduoen, hvor små og større kan folde papirtalenterne ud.
Udstillingen åbner den 23. november og varer helt indtil jul.