Sankt Hans i Frederiksberg Have

Vær med til hovedstadens smukkeste Sankt Hans fest i Frederiksberg Have med taler, musik og underholdning for store og små.
 


Oplev fællesskabet og den helt særlige stemning, når Frederiksbergs smukke, gamle have med slottet i baggrunden danner rammen om byens traditionsrige midsommerfest den 23. juni.

Sankt Hans 2019 program kl. 16.00-22.30:

16.00-18.00: Underholdning for børn ved Legepladsen i Frederiksberg Have.

Kom og hør Trolle og Tormod give den gas med den vildeste musik og DJ Kalle B fra BørnefestiBAL spille super fede numre, man kan synge med på og danse til.

Prøv hoppepuden, spil fodtennis, lær at danse folkedans, prøv Sport Stacking, leg en masse lege, bliv malet i ansigtet og meget, meget andet.

Aktører: Frederiksberg Teater, Frederiksberg Ungdomsskole, Frederiksberg Stacking, Fodtennis Danmark, Familieidræt på Frederiksberg og Hjemstavnsfolkedanserne på Frederiksberg.


18.10-18.50: Folkedans på Storøen. I anledning af Foreningen Nordens 100-års jubilæum danser svenske Virestad Folkdanslag på Storøen. Alle kan danse med.


19.00-22.30: Underholdning på Den Store Scene ved Frederiksberg Slot. Konferencier: Uffe Savery

19.00: DUVE (Det Unge Vokalensemble) under ledelse af Poul Emborg

19.30: Copenhagen Phil under ledelse af koncertmester Jon Gjesme

20.00: Velkomst ved Frants Hagen Hagensen, Formand for Foreningen NORDEN Frederiksberg

20.10: Copenhagen Phil og Trine Therkelsen spiller et af Trines numre (START!FRB)

20.20: Trine Therkelsen med band

21.10: Fællessange

21.20: Båltale ved Frederiksbergs borgmester Simon Aggesen

21.30: Bålet tændes og Midsommervisen synges

21.40: Loungemusik

22.30: Farvel og tak for i aften

Husk madkurv og tæpper. 


OBS: Cykler må ikke medbringes i haven men skal parkeres på indrettede cykel-parkeringspladser ved Frederiksberg Runddel og inde i haven ved indgangen fra Søndre Fasanvej.

Arrangør: Foreningen Norden, Slots- og Kulturstyrelsen, Hovedstadens Beredskab Frivilligenheden, og Frederiksberg Kommune