Make that change - bæredygtig mode

 En udstilling om mode med tips til mere bæredygtige tøjvaner

Mode er fascinerende og tiltrækkende, men dit forbrug har stor betydning for miljø og klima. Make that change er en udstilling om bæredygtig mode skabt af designer Rachel Kollerup. Her får du et indblik i modens fascinerende verden af materialer og kan selv føle på forskellige stofprøver. Rachel arbejder både med udvikling af bæredygtige råmaterialer, men er også optaget af brug, genbrug og bortskaffelse af tekstilerne.

Få en særlig omvisning og bliv blandt andet klogere på, hvordan hamp lugter, hvordan træstykker bliver til blødt stof og få tips til at træffe mere langsigtede valg om beklædning og passe bedre på dit tøj. 

Omvisninger/oplæg v. Rachel Kollerup:
Søndag den 1. december kl 12.30-13.30
Onsdag den 8. januar kl. 16.30-17.30
Onsdag den 15. januar kl. 16.30-17.30

1. december - 19. januar
Tirsdage kl. 13-17, fredage kl. 12-15.30, søndage kl. 11-14.30
KU.BE, Dirch Passers Allé 4
Fri entré

Se mere på KU.BEs hjemmeside