Juletræet tændes på Frederiksberg Rådhusplads

Billede af juletræet på Frederiksberg Rådhusplads

Julen begynder på Frederiksberg, når borgmester Simon Aggesen tænder juletræet på Frederiksberg Rådhusplads lørdag d. 30. november kl. 17.00. Tag hele familien med til en hyggelig eftermiddag med garanti for julestemning. Der vil være juleaktiviteter, musik og sang kl. 16.00-17.15 på pladsen. Træet tændes kl. 17.00.

Aktiviteter:

  • Hør julemusik og julesange med Frederiksberg Brassband, Frederiksberg Sogns Pigekor og CBS’s International Choir
  • Få varm kakao hos Hovedstadens Beredskab
  • Lav fuglefoder med Naturvejlederne
  • Deltag i Quiz med Genbrugsguiderne
  • Køb gløgg og æbleskiver hos Kop og Kande
  • Lån bøger og hør en julehistorie med Frederiksberg Bibliotek
  • Hyg sammen med lokale spejdergrupper (Vikinge-stammen og 3. Vesterbro Vildgæssene)
  • Tag på SMS-skattejagt med Vikinge-stammen, Lindevanggruppe, KFUM-spejdere
  • Mød den søde nissefamilie fra Frederiksberg Teater 

Stor tak til de mange lokale aktører, som bidrager til den særlige julestemning.