Frederiksberg Cooking

Frederiksberg Cooking er en ’mini-festival’ under Copenhagen Cooking & Food Festival. Der venter en række ekstraordinære madoplevelser på Frederiksberg i dagene 23. august til 1. september.

Den største event under Frederiksberg Cooking er Frederiksberg Høstfest, hvor 1500 gæster sætter sig til bords på Frederiksberg Allé den 23. august. Eventen har været udsolgt et godt stykke tid, men det er muligt at gå forbi og fornemme stemningen.

I forbindelse med Frederiksberg Høstfest er Frederiksberg Allé lukket mellem Allégade og Madvigs Allé fra klokken 7-22.

En del af de øvrige madbegivenheder er også udsolgt på nuværende tidspunkt, men der er også stadig flere muligheder for at få en helt særlig madoplevelse, for eksempel ølgastronomisk langbordsmiddag i KU.BE og eddikesmagning hjemme hos Claus Meyer.

Se mere om Frederiksberg Cooking og madbegivenheder, du kan deltage i på Copenhagen Cooking & Food Festivals hjemmeside