FRB Talks: Piano Dreams

Hvad går forud for en koncert? Bliv klogere på det den 30 september.

Salen fyldes. Pianisten kommer på scenen. Bifaldet lægger sig, og stilheden breder sig i salen. De første sekunder af en koncert hører til kulturlivets mest magiske øjeblik af alle. Men hvad gik forud?
 
Det kan du blive klogere på til dette musikalske foredrag, hvor klaverprofessor Niklas Sivelöv og musikhistoriker Søren Schauser præsenterer bogen ”Piano Dreams” og deler deres tanker om alt fra planlægningen af det perfekte program til den rette brug af pedalerne.
 
I løbet af foredraget kan du høre musikeksempler fra det klassiske klaverrepertoire opført af Niklas Sivelöv og klaverstuderende fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Mandag den 30. september kl. 19.30-21.30
Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, Rosenørns Allé 22
Fri entré med tilmelding på frederiksbergsciencecity.dk