Museer og teatre på Frederiksberg

Storm P.-Museet 

Storm P.-Museet er åbent for alle og enhver, for Storm P. hyldede det synspunkt, at kunst, der kræver en forklaring, er der noget muggent ved. Som kunstner afspejler hans værker et syn på livet, som spænder lige fra humor til satire, lys og mørke, og selve inspirationen til værkerne har Storm P. hentet fra det liv, som han selv levede på Frederiksberg.

På Storm P.- Museet udstilles hans tegninger og malerier, der spænder fra hans unge års socialkritiske satire til hans senere humoristiske bladtegninger. Museet rummer desuden hans omfattende pibe-samling, hans arbejdsværelse og glimt fra hans skuespillertid. 

Pile Allé 2
Åbent: Alle dage - undtagen mandag - fra kl. 10-16. Entré.

Tlf. 38 86 05 23, www.stormp.dk

Revymuseet

Frederiksberg har fra tidernes morgen været midtpunkt for underholdning, morskab og revy. Revymuseet har derfor en naturlig beliggenhed og rummer en enestående samling af billeder, rekvisitter, kostumer, plakater m.v. fra den folkelige underholdning gennem de sidste 200 år. Med 70 film- og lydklip med revyens stjerner er museet med til at levenliggøre et stykke dansk kulturhistorie, der suppleres af ca. 50 arrangementer årligt. I samme bygning findes i øvrigt Dansk Revyhistorisk Arkiv.

Allégade 5 
Åbent: Tirsdag-søndag kl. 11-16. Lukket i påsken og pinsen samt mellem jul og nytår. Entré.

Tlf. 38 10 20 45, www.revymuseet.dk

Bakkehusmuseet 

Frederiksberg opnåede tidligt ry som digternes samlingssted. Digtere og forfattere som Christian Winther, Adam Oehlenschläger og H. C. Andersen mødtes med ligesindede i Bakkehuset, der takket være Kamma og Knud Lyne Rahbek var guldaldertidens litterære midtpunkt. Siden har mange af pennens disciple boet på Frederiksberg, og endnu flere har ladet deres værker udspille sig her - fra Kierkegaard til Tom Kristensen.

På Bakkehusmuseet kan man rejse tilbage til guldalderens litterære miljø i perioden 1780-1830. 

Rahbeks Allé 23. Åbent: Tirsdag-søndag fra kl. 11-16. Særrundvisninger kan arrangeres. Entré.

Tlf. 33 31 43 62, www.bakkehusmuseet.dk

Cisternerne

Gå på opdagelse under jorden i de tre 140 år gamle cisterner under Søndermarken. Samspillet mellem kunstværker, museets rumforhold samt kunstlys giver en hel unik oplevelse for tilskueren. I 2007 åbnede den tredje og sidste cisterne som en del af museet.

Museets viser løbende særudstillinger.

Søndermarken er beliggende overfor Frederiksberg Slot.

Åbent: tir.-søn.11-17. Lukket i dec., jan. og feb., dog åbent efter aftale. Særrundvisninger kan arrangeres. Entré.

Tlf. 30 73 80 32, www.cisternerne.dk

Musikmuseet

Museets samling omfatter musikinstrumenter fra Europa, Asien og Afrika fra 1500-tallet og frem til vor tid. Samlinger omfatter også et omfangsrigt bibliotek, arkiv og billedsamling.

Rosenørns Allé 22. Åbent: Tir.-Søn. 10-16, Biblioteket har åbent man.-fre. 10-15.

Tlf. 41 20 63 13, natmus.dk/musikmuseet

Det frederiksbergske teaterliv

Området omkring Frederiksberg Allé har med sine mange teatre og caféer sin helt egen sydlandske charme. På Frederiksberg Allé er der ved Café Promenaden indledt en tradition med nedlæggelse af en teaterflise. Foreløbig findes der en flise for Niels Olsen, Thomas Eje, Sidse Babett Knudsen, Iben Hjejle, Mads Mikkelsen, Peter Mygind, Bodil Udsen, Anders W. Berthelsen, Nikolaj Lie Kaas, Ghita Nørby, Søren Pilmark, Anders Matthesen, Ulf Pilgaard, Lars Mikkelsen, Lisbeth Dahl, Birthe Neumann, Trine Dyrholm og Bodil Jørgensen.  

Betty Nansen Teatret 
Frederiksberg Allé 57, 1820 Frederiksberg C 
Billetter: Tlf. 33 21 14 90, www.bettynansen.dk

Anneksscenen Edison
Edisonsvej 10, 1856 Frederiksberg C 
Billetter: Tlf. 33 21 14 90, www.bettynansen.dk

Aveny-T 
Frederiksberg Allé 102, 1820 Frederiksberg C
www.aveny-t.dk 

Rialto:Teater   
Smallegade 2, 2000 Frederiksberg 
Billetter: Tlf. 35 20 09 00, www.nbt.dk

Riddersalen - Jytte Abildstrøms Teater
Allégade 7-9, 2000 Frederiksberg
Billettelefon: Tlf. 38 87 87 10, www.riddersalen.dk

Falconer Scenen  
Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg

Falconer Salen udlejes til teaterarrangementer, koncerter, filmforevisninger m.v., se dagspressen. www.radissonblu.com/falconerhotel-copenhagen