Onuk/ZKM

Resonans festival

Resonans er KU.BEs årligt tilbagevendende festival med performances, samtidskunst, musik og viden – herunder forskning på programmet. I år finder festivalen sted 14.-17. november og har fokus på liv, død og kunstig intelligens.

Hovednavnet på årets festival er den prisbelønnede, italienske kunstner og forsker Marco Donnarumma, som ofte arbejder med kunstig intelligens, bioteknologi og robotter i sine værker og har turneret med dem i mere end 60 lande verden over. Hans optræden på Resonans er den første i Danmark.

Udover Donnarummas performances og installationer kan du opleve en oplæsningsaften, hvor danske forfattere læser digte og noveller skrevet ud fra sundhedsforsker Ingrid Spliid Boelsbjergs interviews med døende og deres pårørendeligesom du kan opleve komponisten Jeppe Just Christensen og hans fantasifyldte, hjemmebyggede skrammel-instrumenter, som giver nyt liv til gamle cykelhjul, tørrestativer og skraldespande. Helt uden brug af computere og avancerede algoritmer.

Læs mere om festival, program og billetpriser på resonansfestival.dk og kube.frederiksberg.dk

Festivalen er støttet af Koda Kultur, Statens Kunstfond og Frederiksberg Kommune.

14. – 17. november
KU.BE, Dirch Passers Allé 4