Muser og matroner - ny særudstilling på Storm P. Museet

Årets særudstilling på Storm P. Museet er helliget mesteren selv. Muser og matroner – Humor og erotik hos Storm P. viser værker fra Storm P´s meget store kunstneriske produktion af tegninger og malerier, som tematiserer forholdet mellem kønnene. Perspektivet i udstillingen er først og fremmest humoristisk, men kontrasteres også af udvalgte eksempler på den mere alvorlige side af humoristens kunst.

27. januar - 23. september
Storm P. Museet, Frederiksberg Runddel
Entré: 40 kr., børn gratis
Tirsdag-søndag kl. 10-16