Kom og leg i Alfons Åbergs fantastiske univers

Er du også vild med den lille dreng i den brune striktrøje og hans usynlige ven Svipper? Så tag forbi Frederiksberg Hovedbibliotek, hvor du kan se hele Alfons Åbergs verden folde sig ud som en sjov legeinstallation.

Lav mad i Alfons’ køkken, leg sjove lege med hans legetøj i stuen, drøm dig væk i natten på Alfons’ værelse, klæd børn og voksne ud som Alfons og hans far i tykke, brune striktrøjer og meget mere. Du er inviteret indenfor i Alfons’ univers, og det er kun fantasien, der sætter grænser.

Alfons Åbergs legeinstallation er både for børn og voksne, for som Alfons siger: ”Det bedste er, når de voksne leger”.

Du kan også løbende deltage i arrangementer, der tager udgangspunkt i Alfons Åbergs verden. Se mere om dette på fkb.dk

Installationen er skabt af arkitekt Zofia Zelazny, i samarbejde med Biblioteket Frederiksberg og ©Bok-Makaren AB.

Indtil 30. april
Frederiksberg Hovedbibliotek, Falkonér Plads 3
Fri entré (arrangementerne i forbindelse med installationen kræver tilmelding via fkb.dk)