Julemarked på Magneten

Et af byens hyggelige julemarkeder løber af stablen lørdag den 24. november i Magneten - center for social virksomhed. Markedet åbnes kl. 11 af Socialudvalgsformand Pernille Høxbro.

På markedet kan du købe flotte julegaver, julepynt, dekorationer samt julekort. Alt er produceret hos Center For Social Virksomhed og sælges til dagligt i centrets kunsthåndværksbutik ”by Hand & Heart”.

I caféen serverer vi hjemmelavede flæskestegssandwich, gløgg, brunkager, kaffe og te. Der vil være mulighed for en rundvisning på Magneten, hvor du bl.a. kan opleve sansehaven.

Lørdag den 24. november kl. 11-14.30
Magneten, Bernhard Bangs Allé 43-45
Fri entré