Børneteater: De underjordiske

Traditionen tro spiller Riddersalen børneforestillingen De underjordiske frem til jul. De underjordiske er skrevet som én stor kærlighedserklæring til Moder Jord, med afsæt i gamle traditioner, ritualer og varsler. Kornmoren, der er lavet af høstens sidste neg, forsvinder på mystisk vis til høstfesten på Mikkelsdag. For at gården ikke skal rammes af misvækst og ulykker, må og skal hun findes før det bliver jul. Flora og Ebbe drager ud på deres livs rejse for at lede.

Det er 24. gang, at De Underjordiske bliver spillet for små og store på Riddersalen.

20. november – 22. december
Riddersalen, Allégade 7-9
Entré: 40-195 kr. via riddersalen.dk